Nyhedsarkiv

43Nyheder 2 Nyt fra...

Tillykke med de 2 år

Nyhed billede
Onsdag den 1. august kunne vuggestuen ved Veng Skole og Børnehus fejre 2 års fødselsdag. Selvom der stadig er mange børn der holder ferie, skulle dagen fejres og børnene fra SFO og klub overraskede vuggestue og børnehave med flag og sang. Børnene i vuggestue og børnehave var i gang med frokosten, da de gennem de åbne vinduer til legepladsen kunne høre sang, og der bag sandkassen og gyngestativet dukkede en gruppe børn med flag op. Børnene sang: I dag er det vuggestuens fødselsdag og havde frisk frugt med til alle.
Mange af SFO- og klub-børnene har jo selv gået i børnehaven, så for dem er det bare et hyggeligt besøg i kendte omgivelser. Efter alle havde fået frugt var der også en lille gave til vuggestue-børnene: sæbebobler, så der var henrykte hvin og glæde under eftermiddagens leg.

01-08-2018 LK

Forrige 10